En rapport fra Deres Udsendte... Ikke helt Ib Rene, Cairo, men alligevel.

Jane og jeg har nu været i Singapore i siden 2.august. Baggrunden er at UBS har oprettet et computer center i Singapore. Det skal på sigt bemandes med lokal arbejdskraft, men for at få det igang har man udsendt personale fra Schweiz for at hjælpe og uddanne. Jeg skal primært lave uddannelse og være til rådighed for spørgsmål.

Singapore er en ø, en by og en stat. Når man taler om Singapore må man huske på at det hele befinder sig indenfor mindre end 700km2, øen er ca 45 km vest-øst og ca 25 km nord-syd, hvilket er blot en smule større end Bornholm (590 km2). Men i Singapore bor der 4.7 millioner mennesker, hvilket forklarer hvorfor højhuse er den dominerende boligform. Og man ønsker at komme op på 6 millioner, delvis fordi man har det samme problem som i Europa med at befolkningens gennemsnitsalder stiger.
Styreformen er i princippet demokratisk, men Peoples Action Party har vundet hvert eneste valg siden 1959, Lew Kuan Yew var premierminister fra 1959 til 1990 hvor han selv trak sig tilbage og i 2004 blev Lew Kuan Yew's ældste søn premierminister. Og Lew Kuan Yew har idag titlen af 'Minister Mentor' og bliver rådspurgt om stort set alt. Så i virkeligheden er der vel tale om at oplyst dynastisk enevælde. Men med en stor streg under oplyst. Det har heller ikke været en let opgave at føre en tredie-verdens ø med flere forskellige befolkningsgrupper ind i det moderne samfund, men det er lykkedes. Idag er Singapore en økonomisk sværvægter ikke blot i syd-øst Asien, men globalt. Og selv om der er mange begrænsninger, virker folk aldeles ikke kuede, og man debatterer begrænsningerne åbent.
Der er selvfølgelig kriminalitet, men det er generelt sikkert at gå på gaderne og man ser meget lidt politi.
Der er som sagt mange befolkningsgrupper her, de dominerende er kinesere, indere og malajer, men der er mange andre og man kan heller ikke feks skære alle kinesere over en kam. Mange grupper har samlet sig enklaver, så der er Chinatown ved floden og Little India lige i nærheden af hvor vi bor, med hver deres særpræg. På grund af den begrænsede plads ser man så også katolske kirker, islamske moskeer og buddhistiske templer i nærheden af hinanden. En nylig undersøgelse har vist at overhovederne for de forskellige trosretninger helst ikke samarbejder med konkurenterne, men har i det mindste lært at tolerere deres tilstedeværelse.

Vi har fået en hotel lejlighed stillet til rådighed, med stue, køkken, soveværelse og bad. På 22.sal, med en god udsigt. Desværre er aircondition anlægget ikke særlig effektiv, men ret larmende, så jeg sover ofte med ørepropper. På hotellet er der også en god stor swimmingpool, som vi benytter en del. Og så ligger det 10 minutters gang fra hvor jeg arbejder.

Kontoret ligger i et stort kompleks bygget som en hånd, dvs med 4 høje bygninger og en mindre, som er tommellen - det er der jeg arbejder. I midten mellem bygningerne er håndfladen, med verdens største fontæne - Fountain of Wealth. I de nederste etager liger Singapore's 2. største indkøbs center, hvilket siger en del i en by hvor det noget gange føles som der ikke er andet. Shopping er en del af livet her, eller i det mindste det at gå rundt i et center hvor der er køligt. Der er åbent til sent og også åbent om søndagen, hvor der er rigtigt mange mennesker.

Med så mange befolkningsgruper er der selvfølgelig også mange forskellige typer af mad at vælge immellem. I underetagen af komplekset hvor kontoret er, er der mange forskellige restauranter inkl Burger King, Subway og McDonnalds. Der er også et stort 'food court' med vel omkring 20 madboder af forskellig etnisk oprindelse. Det er her jeg oftest spiser. Man kan købe et måltid mad med ris eller nudler og fisk eller kød eller blot grøntsager samt en skål supper for 5-6 Singapore dollars, hvilket er 4-5 CHF. Det spises naturligvis med pinde. Man kan få en ske til, men det er alt. Maden er typisk ikke så krydret som jeg havde forventet, måske på grund af det store antal europæere der bor og arbejder i byen.

Udover arbejdet, der klart er det der tager de meste af min tid, er der da også meget andet at foretage sig. Der er en lille ø - Sentosa - lige udenfor Singapore by, hvor hele øen er lavet om til fritids beskæftese med naturstier, stort akvarium, et britik fort, delfinshow m.m. Så er der en stor zologisk have (der har vi ikke været endnu), en stor botanisk have (Jane har været der, hun har også set orkide sektionen, jeg har endnu ikke haft den fornøjelse).
Vi har været lidt udenfor byen og set en Japansk Bonsai have, det var ret imponerende. Og meget mere, så vi har stadig noget at foretage os i weekenderne.

Og man må ikke glemme de bygninger der stadig er tilbage fra da Singapore var en Britisk koloni. I dag var vi på Hotel Raffles, der er noget af en instition her. Først fik vi 'hi-tea' på Imperial Cafe og derefter en Singapore Sling i deres Long Bar, hvor denne drink stammer fra oprindeligt. Nu har vi prøvet det, men fremover vil jeg nu hellere have en øl. Men baren var flot, rigtig Britisk 'Colonial style'. Og så er det det eneste sted i Singapore hvor man må smide affald på gulvet, de har skåle med jordnødder og man smider skallerne på gulvet.
Som vi så på en T-shirt: 'Singapore is a fine city, littering S$500 fine, indecent behaviour S$1000 fine..'.

Jane fandt hurtigt en patchwork gruppe som hun blev medlem af. I den forretning, hvor gruppen mødes, er indehaveren sjovt nok schweizer (fra den fransk talende del), som har været her i mere end 20 år. Gruppens medlemmer kommer fra alle hjørner af kloden. De fleste har været her meget længe. Denne gruppe giver Jane indblik i hvordan dagliglivet er her.

Den indre by ved at blivet omdannet til en Formel 1 bane. Der er betonafspærringer og beskyttelsesnet langs nogle af hovedstrøgene. Spændende for os der skal ind og se det, men taxa chaufførernr er mindre begejstrede, da det giver store forstyrelser i traffiken, som er slem nok i forvejen. Men subway'en fungererer godt og billigt. Det største problem er at der også her er mange mennesker så det nogen gange kan være svært at komme ind i et tog før dørene bliver lukket.

Og så har vi været en lang weekend i Kuala Lumpur med en kollega og hans familie, men det er en helt anden historie....

Hilsen
Willy og Jane