Klub-aften torsdag den 24/9 i Restaurant Zum Braunen Mutz
Af Dorthe Clemmesen

BIERFEST....

Et måske lidt anderledes referat af Klubaftenen, der blev afholdt 24. september på en fyldt til bristepunktet Restaurant Zum Braunen Mutz, downtown Basel. Næsten direkte ankommet med 4-flyet fra Texas, ens absolut allerførste Oktoberfest og ikke-øl drikkende, gir nok en interessant ikke objektiv iagtagelse af sådan en aften. Omvendt må man vel erkende, at man selv efter 4 cola lights, stadig er vel iagtagende!

Stemningen var i højsædet fra start, - første ordre fadøl blev beskedent afgivet, efter nogens mening lidt for beskedent, da enkelte fortrød den lille halve, istedet for en stor 1 liters kop, efter Ingelise proklamerede, at hun nu havde afregnet 1. runde, - og ja undertegnede kunne jo ha valgt en sjat rom oveni. Grådighed, var også hvad tankerne ledte hen imod, da 3 purunge spinkle kvinder, ved et bord i afkrogen, sad med hver sit 1 liters øl-krus og sørme også fik en refill, en halvanden times tid efter....det fik enkelte mandlige vikinger til, flovt at kigge ned, på sit eget slanke ølglas.

Tyroler-bandet startede rytmeboksen kort før, pølser med løgsovs og halve kyllinger kom flyvende ind, - ufatteligt hvad den unge tjenerinde i vinrød Landhausmode og sygekassebriller kunne præstere, udover også, at deltage i syng-med-sangene i ny og næ. Måske var det gastronomiske en anelse for tysk til mig, - eller måske er det blot, som festen navn antyder det, mere BIER vægten lægges på.

Nå, de 3 musikeres repertoire spændte vidt, fra 'Heidi, deine Welt sind die Berge', som at skrue tiden 30 år tilbage, som ugentlig trofast fynbo-seer af NDR, og til 'Holadio joladio' sangene, man jo har hørt Johnny Reimar - gennem tiden - videregive på dansk...omkvædet er nogenlunde ens...men i 2009 stadig med de gladeste mennesker, dansende ivrigt på bænkene, syngende og skåler, det allerbedste de kan.......nævnte henkastet til Ingelise 'lidt af et kultur chok, det her', hvortil hun promte svarede 'Ork, det blir meget værre endnu'!

Bedst, som jeg kortvarigt faldte i staver, og funderede over forskellen mellem Texas og Schweiz, - ændrede rtymeboksen stil og tonerne til 'is this the way to Amarillo' strømmede ud.....tja, så var man jo hurtigt tilbage i nuet!

Vikingernes bord var lidt mere lavmælte og beskedne end resten af klientellet....i starten....i hvert fald hvad angår syng-med-sangene...enkelte sange, var vist da også lidt sjofle...men når det kommer til, at svinge træbenene, var dansker-klubben helt fremme i skoene.

Min beretning slutter 22.15, men men, her var der stadig højt humør i Vikinge-lejren...så resten står hen i det uvisse!

Alt i ialt, et super hyggeligt sted, en sjov aften, hvor man KUN kan være i godt humør....mit oder ohne Bier!

Som Heidi-sangen slutter...

FIND DEIN GLÛCK
KOMM DOCH WIEDER ZURÜCK !