Rundvisning i Theater Basel 13. marts 2010
Rundvisning Theatre Basel

Af Morten Max Andersen & Jannie Leonhardt Andersen

Det var en meget glad og imødekommende gruppe af mennesker, som var mødt op på denne solskinsdag. Vi var godt 20 personer, som alle var spændte på at se, hvad der mon gemte sig bag facaden på Theatre Basel.
Theatre Basel er bygget i 1975  og er det fjerde hus, hvor Teater Basel har haft til huse (den første bygning var fra 1834 og brændte ned til grunden). I dag har teatret to huse, et skuespilhus og et opera/ballethus. Vores rundvisning var koncentreret om opera/ballethuset.
Som så mange teaterbygninger er teateret indrettet med scenetårn og den store scene placeret midt i byggeriet, og rundt om dette ligger teaterets øvrige faciliteter, fordelt på de syv etager. Det er en meget ukonventionel teaterbygening, designet af arkitekterne Felix Schwarz og  Rolf Gutmann. Der er ikke meget pomp og pragt over den - der er tale om et stykke urban-design med fokus på funktionalitet og ikke så meget på udsmykning.
Personligt fik vi associationer til den gamle sportshal i folkeskolen. Der var ikke meget kunsterisk sjæl at føle rundt omkring i bygningen. Denne nøgenhed og fornemmelse af det institutionsagtige, som huset er indhyldet i, er måske med til at gøre det lettere for kunstnerne at være kreative og skabende. Men det kan også betyde, det er et hus, hvor det er svært at finde inspirationen.
Rundviseren var en universitetsstuderende, som vist nok læste nordisk litteraturvidenskab og havde stor interesse i formidling og teater. Rundvisning var en god, klassisk rundvisning, med alt hvad der hører til. Der blev givet et godt oversigtsindtryk af, hvordan der arbejdes på Theatre Basel.
Vi fik også en forståelse af, at hver eneste teaterproduktion er et resultat af mange menneskers arbejde.  Det er ikke blot skuespillerne, danserne og sangerne, som er skabende, for bag scenen gemmer sig et hav af arbejdsfolk. Der er for eksempel scenefolkene, som på alle spilledage gør scenerne klar til forestillingerne (det så vi et eksempel på under vores besøg, hvor der blev lagt scenegulv og dansevinyl til aftenens ballet Carmen). Der er også værkstederne, hvor malere, skræddere, tømrere og andet godtfolk laver alt det, der også giver fylde på scenen og skaber det kunstneriske udtryk.
Eftermiddagen bød endvidere på en tur i garderoben, hvor vi kunne prøve diverse aflagte kostumer, og vi fik et kig i teatermalernes værksted (der i øvrigt ligger lige under "pyramiderne" ved teateret). Vi blev også budt inden for i salen til den store scene. Hér mødte undertegnede det nok mest frygtelige teaterrum i mands minde. Det er sikkert funktionelt, men pænt var det bestemt ikke.
Da vi havde takket pænt farvel til vores flinke rundviser, tog vi på Zum Braunen Mutz og fik en enkelt øl, inden vi tog afsked med hinanden.
Se billederne