Kneipp tur fredag den 17. Juni

Af Willy Jensen

Vi var 12 der tog på Kneipp tur. Selv havde jeg forventet noget i stil med et foredrag, men det var der slet ikke tale om.
Vi mødtes med en lille ældre nonne, søster Sebastiana, ældre men meget livlig.
Kneipp's livsstil har meget med vand at gøre, varmt eller koldt afhængigt af hvad man vil opnå.
Vi startede med fødderne i meget koldt vand, så tog vi Rhein færgen frem og tilbage. Det regnede kraftigt, så det passede jo fint.
Så gik vi langs Rhinen ud til det Rheinpark og tilbage. I Rheinpark er der anlagt - stier er så meget sagt - gangarealer med
forskellig belægning hvor man går med bare tæer. Undervejs fortalte nonnen så om Kneipps opvækst og filosofi, og om de læge-
og krydderurter vi så på vejen.
Vi sluttede af med en salat hvor flere fik en øl til - det er også vand på en måde.
kneipp2011 (1)
kneipp2011 (2)
kneipp2011 (3)
kneipp2011 (4)
kneipp2011 (5)
kneipp2011 (6)
kneipp2011 (7)