Aase Zaoralek Jensen

Den 13 marts var vi godt 30 personer, som fandt vejen til det danske konsulat, for at høre Troels Libak Stollberg fortælle om moderne pirateri i Adenbugten. Vi hører jo af og til om det her i landet, men da Schweiz ikke er søfartsnationen blev jeg i hvertfald overrasket over omfanget af problemet. Piraterne er talrige og bliver nogen dræbt eller taget til fange, står andre parate til at træde til og de er chokerende godt bevæbnede. Vi ved alle at østafrikas kyst er fattig. Menneskerne der lider hungersnød og har 0 perspektiver. Den statslige infrastruktur mangler, der hersker krig. Måske er pirateriet en slags flugt fra den håbløse realitet. At kapre et skib kan bringe mange løsepenge og sikre familiens liv et stykke tid. Søfarts nationerne reagerer ved at sende krigsskibe til at sikre området. Det er ikke nogen let opgave. Området er enormt stort og de må ikke dræbe piraterne og hvad skal de gøre med dem? I de omkringliggende lande kan de ikke afleveres. Der er dødsstraf for pirater. Tage dem med til hjemlandet er ingen god idee.

Efter et par timers spændende foredrag med masser af spørgsmaal, hyggede vi os med øl, vand, chokolade og snak. Vi blev enige om at det havde været meget spændende og interessant aften. Tak til Troels og tak til klubben.
Piratjagt i Adenbugten