Rundvisning hos Vitra i Weil am Rhein

26 deltager mødtes søndag, den 1.9.13 i Vitra-huset Lounge til en kop kaffe inden Ulrik Nilsen, som arbejder for Vitra viste os rundt.
Vi startede med bygningen af den japanske arkitekt Ando der bruges til konferencer. Der var adskillige mindre rum for møder, alle udstyret med designede møbler af Vitra produktionen.
Derefter blev vi ført til "Feuerwehrhaus" designet af Zaha Hadid, en bygning der ikke længere fungerer som brandstation, men kan lejes til private formål.

Til sidst havde vi tid til at kigge rundt i selve Vitra-huset som indbyder til et længere besøg en anden gang, fordi kl. 13h skulle vi mødes til frokost i Vitra´s restaurant, som for øvrigt er udemærket.

Daisy Bomhoff
Besøg hos Vitra søndag den 1. september