Julemarked på Schloss Bürgeln
Julemarked på Schloss Bürgeln - lørdag den 30. november
Vi besøger i år julemarkedet på det smukke Schloss Bürgeln (Markgräflerland, Schwarzwald) beliggende 665m over havet i et skønt landskab med vid udsigt over bakker, skove og marker. Slottet, der er bygget i ny-klassicistisk stil, blev opført mellem 1762-1764 på foranledning af  nogle bisper i det nærliggende St. Blasien kloster, som egnen omkring slottet på den tid var underlagt. På stedet, hvor slottet blev opført, lå der igennem middelalderen en lille kirke.
På Schloss Bürgeln afholdes dagligt adskillige rundvisninger samt koncerter, forelæsninger og udstillinger. Slottet organiserer desuden fester (f.eks. bryllupper), har egen restaurant og fremstiller sin egen vin.  Julemarkedet iår finder sted mellem kl. 16-20, omfatter musikalsk ledsagelse samt et loppemarked, hvor man blandt andet kan erhverve genstande fra slottet.
Bemærk venligst at der er tale om en ny dato i forhold til det oprindelige DDCB-program fra marts. Bemærk også, at man ikke på rimelig vis kan komme til slottet med offentlig transport. For en vellykket gennemførelse er vi derfor afhængige af car-pooling, dvs. at klubmedlemmer med bil deltager og tilbyder andre klubmedlemmer kørelejlighed.
Lad os sammen tage på denne juleudflugt i historiske rammer og nyde oplevelsen med alle sanser, så vi rigtig kan komme i julestemning!
Detaljer for arrangementet
Dato og tid:
Lørdag den 30. november 2013, mødetid i Basel kl. 15.30
Sted: Mødestedet i Basel vil blive angivet ved tilmelding. Husk at oplyse jeres telefonnummer!
Slottet: Schloss Bürgeln, D-79418 Schliengen (lidt nord for Kandern) 
Kontaktperson: Ingelise Jensen,
tel.: 061 302 5608
email: