Besøg hos
Besøg hos Oettinger Davidoff  -  onsdag den 5. februar 2014

Davidoff, time beautifully filled.

Pleasure is always a luxury, but luxury is not always a pleasure.

Den 5. februar holdt Hans Kristian Højsgaard foredrag hos Oettinger Davidoff i Basel. Hans Kristian fortalte spændende om hans start hos Davidoff og vi fik alt at vide om tobaksbranchen og cigarsmagning.

Hans Kristian blev født i Uldum ved Vejle og har gjort en imponerende international top-karriere som startede hos Seagram, Guerlain, Lancaster, Georg Jensen, Timex. Han har siden 2011 været CEO og præsident for Oettinger Davidoff Group i Basel. Oettinger Davidoff Group er et schweizisk familiefirma med omkring 4000 ansatte på verdensplan.

Hans Kristian tog os med på en rejse gennem Oettinger Davidoffs historie, deres "cigarverden" , "cigar lifestyle" og firmaets spændende nye Davidoff Art Initiative (www.davidoffartinitiative.com).

Vi lærte at cigarerne består af 3 typer tobaksblade hvis variationer er afgørende for ryge- og smagskendetegnene f.eks. wrapper fra Connecticut, USA, filler fra Dominikanske Republik, binder fra Ecuador. Cigarene smager forskelligt ligesom et godt glas vin. Cigaren varer bare længere.

Efter en fin apéro med Ruinart Champagne, hjemmebagte skinkegifler og andet godt, deriblandt Haribo vingummi, kunne de der havde lyst gå i en speciel smoker's lounge, hvor man kunne prøvesmage forskellige specialiteter: Davidoff cigar Special "T", No. 2., Millenium Blend (alt fra Dominikanske Republik) eller en Nicaragua Toro.

Vi var 26 personer som nød den specielle aften og fik mange nye oplysninger om firmaet Oettinger Davidoff og cigarernes verden. Kik på deres website: www.davidoff.com    (turn up the volume)

Tusind tak til Linda Støttrup for organisationen og til Hans Kristian for invitationen og det meget spændende foredrag. Hans Kristian, our time was beautifully filled.

Roland Moser