Basel Bytur lørdag den 26. Juli 2014

Vi mødtes foran „Tinguely Brunnen“ og var klar til en spændende bytur som blev organiseret af Basel Tourismus. Selvom kun få deltagere fra klubben var med, fik vi da til stor glæde set et nyt ansigt og, håber vi, et nyt medlem af Den Danske Club Bael.

Vidste I, at de 10 skulpturer i „Tinguely Brunnen“ alle har et navn og at metallet stammer fra gamle rekvisitter fra det gamle „Stadttheater“? Der findes i et rum under springvandet en oversigt med tilhørende navne.

Så startede turen og vi gik til toppen af ??„Leonardsberg“ hvor Leonardsgymnasiet ligger. Man kaldte oprindeligt bygningen for „Affenkasten“, fordi de dengang endnu ikke sædvanlige, kvindelige elever i pausen kikkede ud af vinduet  ...

Vi forsatte turen til „Leonardskirche“ hen til krypten,som ifølge vores guide er en af Basels „Kraftorte“, hvor man kan opleve en særlig energi.

Turen gik videre til „Spiesshof“ på Heuberg 5/7, det såkaldte „Gespensterhaus“, hvor den kendte David Joris boede, som dengang tilhørte en ukendt trosretning og efter sin død i 1556 gav anledning til diverse rygter om gengangeri.

Mange flotte gamle bygninger på Spalenberg og omegn har en dato stående over døren fra før 1356  i hvilket år Basel blev ramt af et stort jordskælv og - vigtigere - en deraf følgende storbrand (åbne ildsted i husene, som udslettede store dele af byen, hvis huse dengang var bygget af træ.

Efter næsten 2 timer nåede vi udflugts-målet: Spalentor, den fineste af datidens by-porte i Basel.
Med en stor nøgle blev porten åbnet og vi var i stand til at gå helt op i tårnet. Der kunne vi nyde en smuk og helt speciel udsigt over Basel. Vi kan meget anbefale den rundvisning, også for „Basler“ og ”Basel-kenner”.
En bekræftelse af,  hvor smuk Basel er og hvor interessant denne bys historie er!
(Læs mere om Basels bygninger og historie: www.altbasel.ch og læs om byturen:

www.visitbasel.ch