Julefesten var igen iår den største fest for små og store i Den Danske Club Basel.

123 glade medlemmer og gæster deltog ved årets julefest, der blev holdt i Kornfeldkirkens fællessal i Riehen. Æbleskiver, gløgg og mange flotte kager blev severet på det store kage-bord.
Til stor glæde for børnerne havde vi i år besøg af en tryllekunster. Han var helt fantastisk og børnerne beundrede ham. Børnerne fik også mulighed for at pynte cupcakes og hver især fik én med hjem.

Julemanden kiggede forbi og med børnernes hjælp fandt han godteposerne (som blev sponseret af Konsul Jan Krarup). Vi dansede om juletræet (som vi fik af gartneriet Andreas Wenk fra Riehen) og sang glade julesange. Mandelgaver blev delt ud til de heldige, som fandt en mandel i ris-alamanden. Festen afsluttede vi med en rugbrødsmad med lækker hjemmelavet leverpostej og en kold Tuborg Snebajer til de voksne.

Det var en rigtig travl men fantastisk dag med masser af dansk julehygge.

Mette R. Moser
Julefest - søndag den 30. november