Julefest 29. november
Julefest
Søndag den 29. november kl. 14.00-ca 17.00
i Kornfeldkirche, Vierjuchartenweg 21, 4125 Riehen
Vi begynder med julegudstjeneste i kirken kl. 14.00 med Kresten Drejergaard. Til Gudstjenesten er der Luciaoptog, alle børn kan være med. Vi har kjoler og lys til alle.
Tilmelding til Luciaoptoget sker til Elisabeth på tlf.: 079 154 9230 eller på e-mail: e-nelson@danskeclubbasel.ch
Efter gudstjenesten begynder julefesten i kirkens fællessal kl. 15.00. Vi skal hygge os med æbleskiver, gløgg, kaffe og saftevand og med masser af lækkert hjemmebag. Der kommer speciel underholdning for børn sammen med Elisabeth, Cecilie og Louise. Vi skal danse om juletræet og mon ikke julemanden kommer forbi i højt humør? Eftermiddagen slutter med en kold øl eller vand, og vi får en bid brød med leverpostej, som altid medbragt af Ingelise
Juleboden, som er organiseret af Den Danske Kirke i Schweiz, er åben med salg af diverse danske julevarer. Der kan også købes lodsedler i Den Danske Kirkes julelotteri, som igen i år har mange fine præmier.
Tilmeld hvad I medbringer af hjemmebagt ved tilmeldningen.
I som hjælper til med hjemmebagte kager til kagebordet skal have en STOR tak og får en lille pakke.
Entréen til julefesten er 20 CHF for medlemmer og 30 CHF for ikke-medlemmer. Børn op til 15 år og au-pair er gratis. Tilmelding senest den 22.11. kl.12.00 til Mette på tlf.:  061 641 64 52 eller på e-mail:  m.r-moser@danskeclubbasel.ch

På bestyrelsens vegne

Mette R. Moser