Film­ og Litteraturaften i JUKIBU ­ Torsdag den 17. marts
Detaljer for arrangementet
Dato og tid Torsdag 17. marts 2016 kl 19.00
Sted JUKIBU, Elsässerstrasse 7, 4056 Basel  Tram Nr. 11 (Haltestelle St. Johanns­ Tor)
Kontaktperson Vivian Stahel, tel.: 079 772 42 70,
e­mail: v-­stahel@danskeclubbasel.ch
Tilmeldingsfrist
Mandag den 14. marts 2016
Pris Gratis, men deltagerne opfordres dog til at give et bidrag til aftenens kasse til indkøb af bøger, film og forfriskninger
Ved vores forårs­komsammen i JUKIBU starter vi med en kort introduktion til bogen Kronvidnet af forfatteren Morten Frich, der fortæller en autentisk historie om en Hells Angels afhopper.
Vi går derefter over til at se filmen Stille hjerte, hvis instruktør og
skuespillere har modtaget adskillige filmpriser, inklusive Bodilprisen og en pris på den internationale San Sebastiàn festival.

Filmen er instrueret af Bille August og udmærkes ved fremragende præstationer af bla. skuespillerne Ghita Nørby, Morten Grunwald, Paprika Steen og Pilou Asbæk. I filmen Stille hjerte mødes 3 generationer af en familie over en weekend for at tage afsked med familiens gamle matriark, Esther, som er svært syg. Weekenden bliver fuld af minder og stærke følelser men også af glæde og latter.

Vi ser frem til en følelsesladet, spændende og hyggelig aften og
håber på stort fremmøde!

Ingelise Jensen og Vivian Stahel